EP-nyt #24: Mette Frederiksen i krydsild i plenarsalen

Det danske EU-formandskab er stadig ved at finde sine ben efter sin officielle start 1. juli. Åbningen blev markeret med både store diplomatiske møder og folkefest i Aarhus sidste uge. Og i næste uge skal samtlige danske ministre til Bruxelles for at stå skoleret i de relevante udvalg. Her skal de præsentere formandskabets program. Men meget mere om det senere.

Europa-Parlamentet har haft en travl uge i Strasbourg. Her blev både en ny fiskeriaftale og konturerne af det kommende langtidsbudget behandlet.

Parlamentet fordømte også Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine, og Parlamentet afviste at fremskynde lovgivningsarbejdet på kommissionens 2040-mål.

Ugen bød på en kulturel markering af det danske formandskab. En ny udstilling i Bruxelles med dansk kunst åbnede 9. juli. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt deltager ved den officielle åbning 16. juli.

Også pressens rolle var på dagsordenen i denne uge. Frem til 31. juli kan man nominere sig selv – eller andre – til Daphne Caruana Galizia-prisen for fremragende journalistik. Det sker samtidig med, at Europa-Parlamentet har drøftet mediefrihed og implementeringen af Media Freedom Act, som skal være fuldt gældende i medlemslandene fra august.

"Hvis vi kæmper for mediefrihed, kæmper vi for demokrati,” lød det fra Sabine Verheyen (EPP, Tyskland) under et seminar

Der blev også taget et vigtigt skridt i EU’s økonomiske integration fra øst. Fra januar 2025 træder Bulgarien ind i eurozonen.
Men mest markant af alt var statsministerens besøg i Parlamentet.

Mere om det i denne uges nyhedsbrev, der runder:

• Mette Frederiksen foran Parlamentet: "Vores levevis er under pres"
• MEP’er: Vi kan ikke leve af krisepakker alene
• Parlamentet stemmer imod hurtigbehandling af klimamål
• Parlamentet fordømmer Rusland
• Bedre kontrol af varer fra webshops uden for EU
• Parlamentet strammer (fiske)nettet
• MEP'erne afviser mistillidsvotum mod Kommissionen
• Næste uge i Europa-Parlamentet

God Læselyst!

 

Mette Frederiksen foran Parlamentet: "Vores levevis er under pres"

Det er en fast tradition, at lederen af det siddende EU-formandskabsland ved begyndelsen af perioden præsenterer landets prioriteter for Europa-Parlamentets plenarforsamling.

Statsminister Mette Frederiksen holdte tirsdag sin tale i Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg, kort efter at det danske EU-formandskab trådte i kraft den 1. juli.

Roberta Metsola, Europa Parlamentes formand, indledte debatten med at byde Frederiksen velkommen og understregede, at det danske formandskab falder på et afgørende tidspunkt præget af global usikkerhed, og hvor der er et klart behov for et stærkere og mere sikkert Europa.

“Det betyder, at vi (læs: EU) tager ansvar for egen sikkerhed, intensiverer indsatsen for at håndtere migration og tackler de høje energiomkostninger. Det betyder, at vi skal give vores forsvarsindustri et tiltrængt løft og fortsat støtte Ukraine,” fremhævede formanden, inden Mette Frederiksen gik på talerstolen.

“Europa vil blive smedet i kriser, og Europa vil blive til summen af de løsninger, der vedtages under kriser.” Sådan indledte den danske statsminister sin tale i salen. Et citat af den franske diplomat Jean Monnet, en af EU’s grundlæggere, der på mange måder er blevet et slogan og en rød tråd i det europæiske projekt.

“I dag er disse ord mere sande end nogensinde før,” rundede Frederiksen citatet af.

EU står over for de største udfordringer siden 1940'erne, lød det fra hende:

“Vores sikkerhed, vores værdier, vores økonomier og vores levevis er under pres. Vi er nødt til at tage udfordringerne op direkte. Og vi er nødt til at gøre det sammen,” sagde den danske statsminister.

Mange danskere på talerstolen
Statsministeren blev efterfølgende mødt med både ros og skarp kritik. Flere MEP’er opfordrede Danmark til at tage lederskabet på sig, være ansvarlig og ambitiøs. Andre udnyttede taletiden til at så tvivl om både formandskabets program og retningen i dansk politik. Særligt mange af de danske medlemmer tog ordet.

Christel Schaldemose (S/S&D), statsministerens partifælle, roste regeringens program og opfordrede også til at holde fast i den grønne linje:

“Grøn omstilling står ikke i modsætning til konkurrenceevne – de er hinandens forudsætninger,” sagde Schaldemose og fremhævede formandskabets dobbelte fokus.

Hun fremhævede desuden behovet for handling over for digitale trusler mod børn og unge – og opfordrede Danmark til at sætte det på dagsordenen.

Kira Marie Peter-Hansen (SF/De Grønne) havde klimaet allerøverst på dagsorden:

“Det er afgørende, at Danmark lander en stærk 2040-plan, der reelt reducerer CO2 med 90 procent. Uden klimakreditter og uden fikse regnemetoder.”

Hun roste regeringens støtte til Ukraine og udtrykte håb om, at Danmark vil påtage sig ansvar i en verden præget af kriser og konflikter.

Morten Løkkegaard (V/Renew) glædede sig over den folkelige opbakning til EU og trak en kontrast til uro og splittelse i resten af Europa:

“Det er dejligt at se, at danskerne støtter så meget op. Her i salen handler det alt for ofte om politiske spilfægterier midt i en global krisetid. Det kalder på et formandskab, der står fast, når det blæser.”
Stine Bosse (M/Renew) understregede behovet for fælleseuropæiske løsninger og opbakning på tværs af regioner:

“Vi i nord og øst må støtte vores sydlige naboer med at beskytte grænserne. Samtidig må syd og vest forstå alvoren fra truslen mod vores østlige grænser.”

Hun opfordrede også til et EU, der både kan skabe vækst og tage ansvar:

“Vi skal forenkle vores processer uden at give køb på klima, fødevaresikkerhed eller arbejdsmiljø.”
Men kritikken lod heller ikke vente på sig. Kristoffer Storm (DD/ECR) kaldte programmet ”overfladisk”, og selv om han delte ønsket om et migrationsfokus, fandt han det tandløst – og bød selv ind med mere konkrete løsninger:

“Lad os rejse flere hegn og mure langs EU’s grænser. Lad os tage et opgør med de konventioner, der spænder ben for at udvise uønskede og kriminelle indvandrere.”

Anders Vistisen (DF/Patriots) gik direkte til angreb på statsministerens tidligere udmeldinger:

“Du sagde, vi skulle have et mindre EU-budget – nu arbejder du for det største i historien. Du kaldte fælles gæld en rød linje, men stemte for lån på 750 milliarder euro. Det er føderalt og farligt.”

Per Clausen (EL/Left) beskrev formandskabets prioriteter som ”copy/paste” og efterlyste langt større ambitioner på både det grønne og det sociale område:

“Hvor er indsatsen for de svageste og mest sårbare i Europa? Hvor er den reelle indsats mod PFAS?”
I den mere forsonende ende udtrykte Niels Flemming Hansen (K/EPP) håb om, at formandskabet kan samle og ikke splitte:

“Tiden er ikke til politiske drillerier. Lad os bygge bro over forskelle og sikre, at Europa kommer styrket ud af det danske formandskab.”

Og Henrik Dahl (LA/EPP) brugte bl.a. sin taletid på at opfordre Danmark til at presse de store medlemslande på Ukraine:

“Hvis alle støttede som Danmark, havde Ukraine for længst vundet over Rusland. Brug din stemme, Mette!”

 

MEP’er: Vi kan ikke leve af krisepakker alene

I næste uge præsenterer Kommissionen sit første udspil for EU’s næste langtidsbudget. Derfor var det denne uge Parlamentets sidste chance inden da for at positionere sig og give sin mening til kende.

Parlamentet kræver klare rammer, færre planer og respekt for landbrug og sammenhængskraft i den kommende flerårige budgetramme.

EU skal kunne reagere hurtigt i krisetider – men ikke på bekostning af de grundpiller, der holder Unionen sammen. Sådan lød advarslen fra flere MEP’er onsdag, hvor Parlamentet forberedte sig på Kommissionens udspil til et nyt langsigtet budget.

“Uden mad, ingen sikkerhed – uden investeringer, ingen konkurrenceevne,” sagde en af Parlamentets to ordførere på sagen Siegfried Mureșan (Rumænien/EPP) og slog fast, at landbruget og sammenhængspolitikken ikke må kvæles af kortsigtet krisehåndtering.

Den anden hovedordfører på forslaget Carla Tavares (Portugal/S&D) havde heller ikke meget tilovers for Kommissionens idé om en plan per medlemsland - et af de helt store slagsmål i det næste budget:

“Vi vil ikke acceptere et budget uden en stærk og selvstændig, europæisk socialfond,” lød advarslen mod, at EU’s sociale og regionale sammenhængskraft ellers kunne smuldre i Excel-ark og skåltaler.

MEP’erne kræver et budget, der satser på fremtiden: investeringer i klima, digitalisering, innovation og sikkerhed – og en økonomi, hvor man stadig kan finde hoved og hale i, hvem der bestemmer over pengene.

 

Parlamentet stemmer imod hurtigbehandling af klimamål

Onsdag i sidste uge præsenterede Kommissionen en opdatering af EU’s klimalov. EU skal reducere sine drivhusgasudledninger med 90 pct. i 2040 i forhold til 1990, og målet skal skrives ind i EU’s klimalov.

Et forslag om at fremskynde arbejdet af de nye klimamål blev onsdag denne uge stemt ned i Europa-Parlamentet. Med 300 stemmer for og 379 imod afviste Parlamentet et forslag om at benytte sig af en hasteprocedure til behandlingen af Kommissionens udspil.

Forslaget var stillet af De Grønne, S&D og den liberale gruppe Renew. Baggrunden for forslaget var, at den EU-skeptiske gruppe Patrioterne dagen forinden havde sikret sig posten som ansvarlig ordfører på sagen – en nøglerolle, der indebærer at skrive Parlamentets officielle holdning og forhandle med Rådet.

Flere MEP’er udtrykte bekymring for, at gruppen vil udskyde arbejdet og blokere for klimaarbejdet.

Den store konservative EPP-gruppe valgte at stemme imod:

“Vi ønsker ikke unødige forsinkelser eller blokeringer, men vi vil følge den normale procedure,” sagde Jeroen Lenaers (Nederlandene/EPP).

Flere grupper er åbne for at forsøge sig med en ny hasteprocedure til efteråret, hvis arbejdet trækkes i langdrag.

EU’s klimalov har som endeligt mål, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Det første vedtagne delmål er i 2030, hvor EU’s medlemslande tilsammen skal have reduceret deres udledning af drivhusgasser med 55% ift. udledningerne i 1990.

 

Parlamentet fordømmer Rusland

Krigen i Ukraine fortsætter på tredje år, og Europa har blikket stift rettet mod øst. Putins angreb stopper ikke – men det gør Parlamentets støtte til Ukraine heller ikke.

MEP’erne har denne uge vedtaget en skarp fordømmelse af Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine og udtrykker fuld støtte til Den Internationale Straffedomstols efterforskning,

Med 507 stemmer for, 77 imod og 45 hverken for eller imod fastslog Europa-Parlamentet onsdag, at Rusland bærer det fulde ansvar for den brutale og ulovlige invasion af Ukraine. Parlamentet kalder landsforvisningen af ukrainske børn for en mulig del af en bevidst, folkemorderisk strategi og peger på, at over 70.000 ukrainere lige nu er registreret som savnede.

MEP’erne fordømmer de systematiske angreb på civile og civil infrastruktur og kalder henrettelser af ukrainske krigsfanger for klare brud på Genèvekonventionen. De understreger, at der ikke må herske straffrihed for krigsforbrydelser og kræver øget støtte til en særlig international domstol for aggressionen mod Ukraine.

Samtidig presser Parlamentet på for mere handling: EU bør ifølge MEP’erne styrke de militære, økonomiske og diplomatiske midler, der lægges på Rusland – og ikke mindst gøre alvor af planerne om at konfiskere indefrosne russiske statsaktiver.

 

Bedre kontrol af varer fra webshops uden for EU

Parlamentet vedtog onsdag en række forslag, som sikrer bedre kontrol med de over 12 millioner pakker, der dagligt kommer til EU fra webshops uden for Unionen.

Toldmyndighederne er nemlig overbebyrdede, og mange små pakker fra hele verden indeholder varer, som ikke lever op til EU’s standarder og i værste fald er farlige.

Derfor foreslår MEP’erne blandt andet at fjerne den nuværende toldfritagelse for varer under 150 euro og indføre et håndteringsgebyr på 2 euro pr. pakke fra tredjelande.

MEP’erne opfordrer desuden til, at medlemslandene investerer i AI og blockchain-teknologi for at gøre toldbehandlingen mere effektiv.

 

Parlamentet strammer (fiske)nettet

Med stort flertal stemte Europa-Parlamentet onsdag for skærpede regler, der skal sikre bæredygtigt fiskeri i lande uden for EU, som deler fiskebestande med Unionen.

Den nye forordning giver Kommissionen stærkere værktøjer til at vurdere, om et land reelt samarbejder mod at undgå overfiskeri. Og EU får nye muligheder for at reagere, hvis det ikke gør. I yderste tilfælde kan det føre til importforbud på fisk fra det pågældende land.

Medlemmerne af Parlamentet fik under forhandlingerne indført skærpede definitioner af bl.a. “manglende samarbejde”, og manglende håndhævelse af internationale fiskeriaftaler tæller nu som grundlag for sanktioner.

Forordningen opdaterer eksisterende regler, som kun én gang tidligere har ført til sanktioner – nemlig mod Færøerne i 2013, hvor EU indførte importforbud mod sild og makrel. Den nye forordning træder i kraft, når Ministerrådet formelt har givet sin godkendelse.

 

MEP'erne afviser mistillidsvotum mod Kommissionen

Med 175 stemmer for, 360 imod og 18 hverken for eller imod forkastede Europa-Parlamentet torsdag et mistillidsvotum mod Kommissionen.

Afstemningen om forslaget fandt sted ved navneopråb. For at blive vedtaget var der behov for et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer, der repræsenterede et flertal af Parlamentets medlemmer som helhed.

Plenardebatten med Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fandt sted mandag. Du kan se den her.
I henhold til Parlamentets forretningsorden kan et mistillidsvotum mod Kommissionen indgives til Parlamentsformanden af minimum en tiendedel af Parlamentets medlemmer, dvs. 72 medlemmer.

 

Næste uge:

EU's nye langsigtede budget (MFF). Onsdag vil MEP'erne i Budgetudvalget drøfte forslaget til EU's langsigtede budget for 2028-2035 – den flerårige finansielle ramme – med kommissær Piotr Serafin umiddelbart inden Kommissionen offentliggør det.  Dagen før, tirsdag kl. 9.30, vil ledende medlemmer af Europa-Parlamentet afholde en pressekonference om Parlamentets prioriteter forud for Kommissionens forslag. Det endelige budget skal godkendes af Parlamentet for at kunne træde i kraft.

Udvidelsen/Ukraine. Udenrigsudvalget vil vurdere statussen på Ukraines vej mod EU-medlemskab. På baggrund af Ruslands fortsatte angrebskrig vil MEP'erne undersøge konsekvenserne af krigen, vestlig støtte til Kiev, indenlandske reformer, retsstatsprincippet og demokratiets tilstand i Ukraine (tirsdag).

Det danske formandskabs prioriteter. Danske ministre vil fremlægge regeringens prioriteter for det danske EU-formandskab på møder med Europa-Parlamentets udvalg. Det bliver to tætpakkede dage:

Tirsdag den 15. juli:

Kl. 9.00-11.15 møder fødevareminister Jacob Jensen op i landbrugsudvalget (AGRI), og samtidig – kl. 9.15-11.00 – stiller europaminister Marie Bjerre op i udenrigsudvalget (AFET). Hun skal herefter direkte videre, for kl. 10.00-12.30 venter regionaludvalget (REGI).

Kl. 10.30-12.00 er det retsudvalget (JURI), hvor justitsminister Peter Hummelgaard og erhvervsminister Morten Bødskov møder op.

Samme formiddag kl. 11.00-12.30 er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen inviteret i miljøudvalget (ENVI).

Samme udvalg får besøg af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard om eftermiddagen fra kl. 15.00-16.30 for at tale klima og energi.

Kl. 14.30-16.00 skal beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen i beskæftigelsesudvalget (EMPL). Samtidig er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for digitalisering Caroline Stage Olsen forbi udvalget for det indre marked (IMCO)

Dagens største panel er kl. 14.30-17.00 i retsudvalget (LIBE): Justitsminister Peter Hummelgaard, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad, minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen og europaminister Marie Bjerre.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, runder dagen af i handelsudvalget (INTA) kl. 15.00-16.45 og udviklingsudvalget (DEVE) kl. 17.30-18.30.

Onsdag den 16. juli fortsætter det:

Kl. 09.00-12.30 stiller sundhedsminister Sophie Løhde op i udvalget for folkesundhed (SANT), på samme tid er minister for digitalisering Caroline Stage Olsen i energi- og industriudvalget (ITRE) og vil tale digitalisering.

Under samme møde fortsætter klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og erhvervsminister Morten Bødskov senere på dagen, og skal tale hhv. klima og SMV’er.

Kl. 09.30-12.30 møder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen op i fiskeriudvalget (PECH).

Kl. 11.30-12.30 er forsvarsminister Troels Lund Poulsen inviteret forbi forsvarsudvalget (SEDE), og samtidig forventes justitsminister Peter Hummelgaard at kigge forbi ligestillingsudvalget (FEMM).

Om eftermiddagen kl. 14.30-17.30 er det forsvarsminister Troels Lund Poulsens tur til at besøge energi- og industriudvalget (ITRE) til en diskussion om forsvar sammen med minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen, der skal tale cybersikkerhed.

Kl. 14.30-17.30 møder kulturminister Jakob Engel-Schmidt og undervisningsminister Mattias Tesfaye op i kultur- og uddannelsesudvalget (CULT), mens transportminister Thomas Danielsen og erhvervsminister Morten Bødskov deltager i transportudvalgets møde (TRAN) fra kl. 14.30-18.30.

Du kan følge udvalgsmøderne online både tirsdag og onsdag.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være afsted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

•     8.-10. september
•     6.-8. oktober
•     20.-22. oktober
•     24.-26. november
•     15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

Redaktionen afsluttet fredag 11/07/2025 kl. 16:30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Emil Strunge Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                       Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11